Sådan holder du dit juletræ friskt

Tags:

Et flot grønt juletræ er med til at fuldende julehyggen og oppyntningen. Men hvordan undgår du, at træet tørrer ud og nålene drysser af efter kort tid? Få et tip her.

Nordmannsgranen er populær som juletræ. Et træ med ”bløde” grannåle og en flot mørkegrøn glød. Et træ, du nemt kan få til at holde et par uger indenfor, hvis du bruger tricket med vand.

Sæt træet i vand

For at få dit træ til at holde længere, er det nemlig vigtigt, at du vander det. Skær gerne en centimeter af stammen, så har træet nemmere ved at suge vand.

Et godt trick er at blive ved med at vande træet, når det står indenfor. Skal det være nemt, kan du f.eks. bruge en juletræsfod med indbygget vandbeholder, hvor du hælder vand direkte ned i foden, og juletræet selv suger den mængde vand, det har brug for. På den måde kan du få dit træ til at holde endnu længere.

Husk: Juletræet skal have vand hver dag. Et mellemstort træ kan sagtens drikke 1-2 liter vand om dagen den første uge indendørs.

Bonustip:

Start med at lade dit juletræ stå udendørs, når du har købt det. Hvis træet står ude i både fugt og regn, vil det også være med til at holde træet friskt.

Har DU andre gode tips til juletræet?

Relaterede indlæg


Skriv en kommentar


Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *