Guide: Sådan vælger du det rigtige whiteboard

Tags:

Den klassiske grønne tavle spiller en stor rolle i de fleste menneskers minde om skoletiden. Men selvom du måske ikke synes, at det er så lang tid siden at du rendte rundt i udtrådte kondisko i skolegården, er den grønne tavle nu et fortidslevn. I dag er de fleste klasseværelser udstyret med whiteboards. Det er ikke kun diverse undervisere, der har fået øjnene op for whiteboardets funktionalitet. Man finder de praktiske tavler i kontorlandskaber, på hospitaler, i konferencelokaler og sågar i hjemmet.  Derfor er der også et væld af design og størrelser at vælge imellem.

Vi har samlet nogle tips, der gør det nemt for dig at vælge det whiteboard, der imødekommer dine behov bedst muligt.

  • Praktisk overblik. Arbejder du og dine kolleger i teams, er det vigtigt at have et fast holdepunkt til brainstorms, noter og generel vidensdeling. Her kan et whiteboard være en stor hjælp til at bevare overblikket for arbejdsgruppen gennem hele processen. Sidder I samlet i én afdeling er det en god idé at vælge en tavle, der kan monteres på væggen, da dette både sparer plads, skaber orden og sammenhængskraft. Har du derimod behov for at kunne flytte whiteboardet mellem forskellige lokaler, skal du vælge den mere fleksible udgave på hjul. Mange af de flytbare whiteboards kan desuden vendes, så du kan skrive på begge sider.
  • Transportvenlig og pladsbesparende. Hvis du ofte er ude og holde oplæg eller workshops, ved du også, hvor vigtigt det er, at udstyret er i orden, lige meget hvor arbejdet fører dig hen. Derfor er der en stor sikkerhed i at medbringe sine egne remedier. En flipovertavle er nem at have med i bilen og passer ind i selv små mødelokaler. Papirblokken gør det muligt for dig at efterlade eventuelle noter til mødedeltagerne, og takket være den magnetiske overflade kan du nemt lave overskuelige præsentationer med flere forskellige komponenter.
  • Perfekt til udstillingen eller boligen. Ønsker du et skarptskåret design, der understøtter udtrykket i et showroom i stedet for at stjæle hele billedet, vil en glastavle være et godt valg. Glastavlerne har samme funktion som det klassiske whiteboard, men har et mere stilrent udtryk. De kan fås i mange størrelser og dekorative farver, hvilket også gør dem perfekte til eksempelvis madplanen, indkøbslisten eller små beskeder i hjemmet.
  • Funktionalitet i undervisningslokalet. Skal du undervise mange mennesker ad gangen, er det vigtigt, at din tavle har en god størrelse, så alle tydeligt kan se, hvad der foregår forrest i lokalet. Med inddelingstape kan du skabe nogle forskellige zoner på tavlen, så det er lettere at bevare overblikket for både underviseren og eleverne. Daglig undervisning vil ofte have en hårdere belastning på tavlens overflade, og det er derfor en god idé at vælge et whiteboard med en ekstra stærk overfladebehandling. Den store og hvide overflade gør desuden whiteboardet ideelt som baggrund for anvendelse projektor.

Rengøringen af whiteboard

Den rigtige rengøring af whiteboardet har stor betydning ikke alene for brugervenligheden, men også for tavlens levetid. Her er nogle gode råd til, hvordan man bibeholder whiteboardets funktionalitet gennem mange år.

  1. Rengør altid dit whiteboard inden det tages i brug, så du er sikker på, at det er helt fri for støv fra emballagen. Dette kan nemlig ødelægge både overflade og tuscher.
  2. Husk at anvende en tavlevisker med en beskyttende overflade i eksempelvis filt, så whiteboardets overflade ikke ridses. Det er en god idé at vælge en udgave med udskiftelige klude – så holder du nemt både tavle og udvisker ren.
  3. Med jævne mellemrum skal du vaske tavlen af med en rensevæske, der er specielt udviklet til rengøring af whiteboards. På den måde er du sikker på, at tavlen får den mest skånsomme og effektive rensning.

Skriv en kommentar


Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *