Du kommer langt med den lille førstehjælp

Tags:

Gode og ordnede arbejdsforhold er heldigvis stort set blevet en selvfølge på det danske arbejdsmarked.
Men lige meget hvor meget man har sikret sig, kan der opstå mindre skader, når mennesker arbejder tæt sammen på en til tider travl arbejdsplads.
Derfor er det en stor hjælp at have nogle helt basale førstehjælpsmidler ved hånden.

Vi har samlet fire forskellige førstehjælps råd til din arbejdsplads.

  • Den universelle førstehjælpskasse. Med en førstehjælpskasse, der indeholder alt til at lindre mindre skrammer, har I allerede en god base. Den fylder ikke meget og kan nemt genopfyldes med smertestillende og plaster efterhånden som den tømmes. Vælg eventuelt en model, der kan hænge på væggen – så ved I altid, hvor den er, hvis uheldet er ude.

 

  • Let smertelindring. Selvom man ikke er direkte syg, sker det nogle gange, at mindre smerter eller ubehag opstår og forstyrrer arbejdsdagen. Dette kan ofte afhjælpes med almindeligt håndkøbsmedicin, og det er derfor smart at have et godt udvalg på arbejdspladsen. Eksempelvis Panodil, Kodimagnyl og Ipren til hoved- og mavepine, antihistaminer til allergi, Zovir til forkølelsessår eller Voltaren til små ledsmerter.

 

  • Brandsikring. Selvom udskiftningen af gamle stik og el-installationer har nedbragt risikoen for brand på arbejdspladsen betydeligt, er det stadig vigtigt, at det er muligt at handle sikkert og hurtigt, hvis uheldet skulle opstå. Hæng brandslukkere op der hvor det giver mest mening både praktisk og sikkerhedsmæssigt, så de er tydelige uden at være i vejen.  Sidder du på et lille kontor uden meget ekstra plads, kan det være en god idé med en mindre brandslukker, som passer i skuffen eller i skabet. Selv små brandslukkere er meget effektive, og kan gøre en stor forskel. I køkkenet er det smart at supplere brandslukkeren med et brandtæppe, som hurtigt og effektivt kvæler ilden i eksempelvis gryder og pander, uden at du nødvendigvis behøver at sprøjte køkkenet til med skum.

 

  • Hjertestarteren. De seneste år er ordet ’hjertestarter’ for alvor kommet ind i det danske sprog. Gennem store kampagner er det lykkedes at sætte fokus på vigtigheden af at have tilgængelige hjertestartere både i det offentlige rum, i hjemmet og på arbejdspladsen. Husk hvis du arbejder med børn er det vigtigt, at du de rigtige elektroder, der passer til børn. Marker placeringen af hjertestarteren med et klistermærke så det er tydeligt for alle medarbejdere, hvor den er.

Har du nogle gode råd til hvordan i arbejder med sikkerheden på jeres arbejdsplads?

 

Skriv en kommentar


Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *