Guide: sådan vælger du den rigtige makulator

Tags:

Siden den første makulator blev sat i masseproduktion i Tyskland i midten af 1950’erne, har maskinen været centrum for megen fascination og sjov. Der er noget instinktivt tiltalende ved at putte noget, der har én facon, i en maskine og se det forvandles til noget andet på få sekunder.

Når det er sagt, tjener maskinen selvsagt et utrolig vigtigt formål, og behovet for makulatorer både til privat og professionelt brug er steget i takt med, at vi er blevet mere opmærksomme på identitetstyveri og misbrug af personfølsomme oplysninger og fortrolige dokumenter.

Der er selvfølgelig forskel på behovet, alt efter om makulatoren er til privatbrug i hjemmet eller til en virksomhed eller en offentlig instans. Derfor er der udviklet en lang række modeller med forskellige funktioner og sikkerhedsniveauer.

Vi har samlet nogle tips, så du er sikker på at vælge den helt rigtige makulator til dig eller din virksomhed.

  1. Tænk over mængden. Der er stor forskel på, hvor mange dokumenter en makulator kan klare på én gang. Til hjemmebrug er der sjældent behov for at destruere mange ark ad gangen, mens der i offentlige instanser og i virksomheder ofte er pres på makulatoren. Arbejder du på en større arbejdsplads, er det en god idé at vælge en makulator med høj effektivitet og en stor affaldsbeholder, så I slipper for at tømme den hver dag. I nogle maskiner kan du endda efterlade en stor stak papirer, som makulatoren selv klarer, uden at du behøver at stå ved siden af og fodre den.
  2. Bestem sikkerhedsniveauet. En makulators sikkerhed afhænger af, hvor mange stykker den skærer materialet i, og hvordan dette gøres. I Danmark angives sikkerhedsniveauet med P og går fra 1 til 7, hvor 7 er det mest sikre. En makulator, der skærer dokumenter i strimler, er fin til hjemmekontoret til de bankpapirer, kontooplysninger og koder, som ikke blot skal i papirkurven. Makulatorer med krydsskær forvandler dokumenterne til konfetti i større eller mindre stykker alt efter sikkerhedsklasse. En P4 makulator med krydsskær er eksempelvis særdeles egnet til destruering af følsomme data, mens en P7 omdanner tophemmelige dokumenter til ’snefnug’. Find derfor ud af hvad jeres sikkerhedsbehov er og kig efter sikkerhedsangivelsen, når du skal købe en makulator.
  3. Overvej størrelsen. Der er ikke blot forskel på makulatorernes sikkerhedsniveau og ydeevne, men også på størrelsen. Sidder du på et mindre kontor, kan det være en god idé at vælge en, der ikke optager for meget plads. Er der derimod stort pres på maskinen, og er der behov for at makulere noget i større formater, skal du vælge en model med en stor indføringsbredde og en affaldsbeholder, der kan rumme meget.
  4. Vær opmærksom på støjniveau. Står makulatoren på et kontor med mange mennesker, kan det være en fordel at vælge en, der ikke larmer. Støjsvage maskiner har stor betydning for det daglige arbejdsklima – især i dag hvor flere arbejder i storrumskontorer med et højt aktivitetsniveau. Orienter dig derfor om makulatorens støjniveau, så du og dine kollegaer ikke forstyrres unødigt.
  5. Forskellige materialer. Det er ikke kun dokumenter i papirform, der er kan være behov for at destruere. Derfor kan man få makulatorer, som uden problemer kan skære alt fra gamle kreditkort og sundhedskort til DVD’er og CD’er med hemmelige filer. De ekstrastærke maskiner kan også klare papirclips, så du er fri for at fjerne disse fra diverse papirer før makulering.

Sådan vedligeholder og rengør du din makulator

Alle maskiner behøver en vis mængde vedligeholdelse. Men det kræver heldigvis ikke den helt store indsats at holde makulatoren godt kørende, hvis du blot husker at rengøre den løbende og læse brugsanvisningen grundigt, før den tages i brug.

  • Smørelsen. Nogle maskiners knivhoved har behov for at blive smurt af og til. I brugsanvisningen vil det være angivet hvor ofte og med hvilken olie, du skal smøre eller hvilket olieark, der skal bruges. Andre modeller er udstyret med en automatisk olieringsmekanisme, hvor du blot fylder makulatorolie på, når det angives på displayet, og så smører maskinen løbende sig selv. Nemmere kan det næsten ikke blive.
  • Hold hovedet koldt. Skulle der opstå papirstop, er de flestes umiddelbare reaktion at forsøge at flå arkene ud, men størstedelen af makulatorerne er udstyret med en reverse-knap, så papiret kan køres ud igen – helt uden muskelkraft.
  • Undgå overbelastning. Det er vigtigt, at makulatoren kun anvendes til de angivne materialer og mængder. Markuler derfor ikke for mange ark på én gang i en maskine med en lille motor og undgå papirclips og lignende med mindre maskinen er beregnet til sådanne materialer.

Se mere om, hvordan du får din makulator til at spinde.

Relaterede indlæg


Skriv en kommentar


Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *