Sådan undgår du støv og får et godt indeklima

Tags:

Det kommer måske ikke som nogen overraskelse, at god rengøring har stor betydning for en god luftkvalitet og dermed for et godt indeklima. Men alligevel er det langt fra altid, at rengøringsstandarden er i top på arbejdspladsen.

God rengøring er én af de vigtigste betingelser for en god luftkvalitet. Får man ikke gjort ordentligt rent på arbejdspladsen kan det give medarbejderne gener såsom irritation i øjne, næse og luftveje, infektioner i luftvejene, træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær – gener som kan nedsætte arbejdsglæden og i værste fald resultere i flere sygedage.

Det allervigtigste når man skal sikre en ren arbejdsplads med en god luftkvalitet er naturligvis en effektiv rengøring. Men det kan være svært for rengøringspersonalet at udføre deres arbejde ordentlig, hvis ikke de har forudsætningerne i orden. Vi har derfor samlet 6 gode råd til, hvordan I sammen kan sikre en ren arbejdsplads med en god luftkvalitet.

6 gode råd til rengøring på arbejdspladsen

  1. Ryd op efter dig selv: God rengøring afhænger som sagt af at forudsætningerne i orden. Rengøringspersonalet kan kun udføre deres job ordentligt, hvis der er ryddet op i lokalerne og gjort klar til rengøring.
  2. Hav udstyret i orden: det rigtige udstyr kan lette arbejdet for rengøringspersonalet betydeligt og gør rengøring af store arealer langt mere effektiv. De rette rengøringsmaskiner forbedrer rengøringsstandarden og sikrer en mere hygiejnisk arbejdsplads.
  3. Hold orden på skrivebordet: et rodet skrivebord gør rengøringsopgaven sværere og mere tidskrævende. Du bør derfor sørge for at holde orden, så rengøringspersonalet nemt og hurtigt kan komme til.
  4. Brug måtter: støv i luften består bl.a. af grus og sand, der bliver slæbt med ind udefra. En god måtte kan hjælpe med at forhindre dette.
  5. Indret rengøringsvenligt: kabeljunglen under skrivebordet er en slem støvsamler, der kan gøre det besværligt at gøre rent. Overvej derfor at montere kabelbakker under bordpladen for at få dem af vejen.
  6. Vælg rengøringsvenligt inventar: Åbne reoler og skabe samler støv i hjørnerne. Det kan derfor være en god ide at vælge lukkede reoler og skabe med låger, så rengøringspersonalet ikke skal bruge tid på også at gøre hylder rene. Tænk i øvrigt over at tæpper og polstrede møbler bør støvsuges oftere, og at det derfor kan være en god ide, at vælge eksempelvis træ- eller laminatgulve og mere vedligeholdelsesvenlige møbler.

Har du andre gode råd?

Relaterede indlæg


Skriv en kommentar


Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *