Test af aktivitetsarmbånd

Tags:

Aktivitetsarmbåndet er for mig blevet ligesom mobilen, man skal have det på sig hele tiden

”Jeg har stillesiddende arbejde og gik i gennemsnit ca. 7.000 skridt om dagen, men med i-gotU armbåndet går jeg nu minimum 10.000 skridt hver dag, fordi det lige giver mig en reminder om, at jeg har siddet stille for længe.

Hvad har det betydet?

”Jeg har tabt 1,9 kg på en måned uden at ændre på min kost. Det skyldes helt klart, at armbåndet sætter mig i gang, når jeg har siddet for længe.

Det er nemt at tilslutte i-gotU aktivitetsarmbånd til app’en. Med app’en kan du også følge dit daglige forbrug, antal skridt, kalorier forbrug, hvor stille/uroligt du sover, og så får man en rapport, der oplyser dit samlede forbrug for en uge. App’en er nem at bruge, her kan du nemt opsætte de informationer, du ønsker at få på armbåndet, som f.eks. mail og sms.

Armbåndet er behageligt at have på, og batteriet holder ca. 20 dage, før det skal lades op. Det er meget brugervenligt. Jeg kan varmt anbefale at købe i-gotU. Det har været en stor hjælp for mig til at holde mig i gang, og nu er det blevet sjovt at gå ture og løbe lidt, når man kan se en forbedring.

Kim Noer Larsen

Jeg har tabt mig ni kilo i testperioden

”Mit udgangspunkt for at teste armbåndet var, at jeg er ret overvægtig og går til diætist for at tabe mig.

Hvordan har du brugt armbåndet?

”Det var utroligt nemt at komme i gang. På under 10 minutter havde jeg downloadet programmet og installeret de dele af programmet, jeg ville bruge. Der var mange fede muligheder. Jeg valgte kalorietæller, skridttæller, UV-alert, ur og tracker.

Det har været en kæmpe hjælp og en stor øjenåbner i forhold til, hvor meget eller hvor lidt, jeg rørte mig i hverdagen. Så armbåndet har helt klart hjulpet mig med at sætte ind de rigtige steder og få rørt mig meget mere.

Det har også været sjovt at bruge trackeren og se, hvor langt jeg powerwalkede, og hvor jeg havde gået.

Alt i alt har det været en kæmpe hjælp.

Maria Buchardt

Jeg har brugt det til skridttælling og overvågning af, hvor godt/skidt jeg sover

”Nemt at lade op og holder forholdsvis godt i lang tid. Selv om uret kun var en streg nede, inden jeg tog på ferie, så ladede jeg det op for at være sikker. Men det havde ikke været nødvendigt. Ladede det fuldt op d. 15/9 og d. 11/10 var der to streger tilbage på uret. Skridttæller har jeg gået med før og kunne godt tænke mig at se, hvor langt det er i kilometer, men så skal jeg sætte den over på sport, det får jeg jo ikke lige gjort. Men jeg er glad for uret og vil bruge det i fremtiden.

Birthe D. Madsen

Se Lomax’ aktuelle aktivitetsarmbånd her.

Har du gode tips til træningen? Del gerne med os i kommentarfeltet nedenunder.

Skriv en kommentar


Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *