Stå op ved dit hæve/sænkebord og øg din sundhed

Tags:

For rigtig mange mennesker er det at leve sundt og få dyrket motion i hverdagen et stort ønske men også en stor udfordring. Selvom intentionerne er gode, kan det være svært at komme i gang – særligt hvis det gælder omfattende livsstilsændringer. Heldigvis er det ikke alle sundhedsråd, der kræver en stor indsats. Vi vil derfor gerne slå et slag for et af dem, der kræver knap så meget, men som kan gøre en markant forskel for din sundhed og velvære, nemlig:

Rejs dig op!

Lyder det som en overskuelig udfordring, så læs videre og find ud, hvor meget det kan betyde for din sundhed at stå op to timer dagligt.

Vi sidder ned alt for mange timer hver dag

Stillesiddende arbejde er blevet hverdagskost for rigtig mange danskere og også i vores fritid er vi slemme til at sidde meget ned – f.eks. i bilen, i offentlig transport eller hjemme i sofaen. Faktisk viser undersøgelser, at vi i gennemsnit sidder ned 12 timer om dagen, og lægger man de timer sammen med vores nattesøvn, så skal der ikke meget til at regne ud, at vi bruger langt de fleste af døgnets timer enten siddende eller liggende.

Desværre har hverken vores krop eller fysik specielt godt af at sidde så meget ned, og det kan derfor øge risikoen for både overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme, hvis du glemmer at stå op og bevæge dig i løbet af dagen.

Også selvom du er dyrker motion i din fritid, er det vigtigt at stå op i løbet af din arbejdsdag. Kroppen har nemlig brug for den mere konstante muskelaktivitet, som du får ved at stå op.

Du forbrænder mere stående

En undersøgelse lavet af britiske forskere fra University of Chester har vist, at du forbrænder op mod 0,7 kalorier mere, når du står op og arbejder, end hvis du sidder ned. Det lyder måske ikke af så meget, men står du op to timer dagligt, kan du øge din forbrænding med helt op til 84 kalorier om dagen eller 20.160 kalorier om året. Omregnet til fysisk aktivitet ville det svare til, at du løb seks maratoner på et år!

Udover at du kan øge din forbrænding og smide et par kilo ved at stå op og arbejde, viser undersøgelser på området desuden, at du også kan påvirke din generelle sundhed og velvære i en positiv retning. Du vil altså sandsynligvis opleve øget energi og produktivitet, en forbedret kropsholdning og et bedre fokus, hvis du står op og arbejder et par timer om dagen. Nogle mennesker oplever sågar, at de slipper af med ryg- og nakkegener, hvilket kan forklares ved større variation af arbejdsstillinger. Så selvom varierende arbejdsstillinger ikke løser alle livsstilsrelaterede problemer, er det et godt og relativt nemt skridt på vejen mod bedre sundhed at stå op minimum to timer dagligt.

Sådan kommer du i gang med at stå mere op

Gør det til en vane at køre dit hæve/sænkebord op, inden du går til frokost, og start så med at stå op en time, når du kommer tilbage på din plads. Du kan også hæve bordet inden du går hjem fra arbejde og starte den efterfølgende dag stående.

Hvis du foretrækker at stå op i kortere tid af gangen, kan du også sætte en timer på din telefon, så du husker at stille dig op f.eks. et kvarter hver time.

Et andet godt tip til at stå mere op, er at holde stående møder. Her hos os holder vores it-team eksempelvis dagligt stående Scrum-møder, hvor vi vender dagens opgaver – se vores sortiment af høje mødeborde.

Stående møde

Aflast din krop mens du står op

Det kan være hårdt for både fødder, ben, ryg og hofter at stå op i længere tid af gangen, men det behøver ikke at være en hindring for at skabe en ny, god vane. En aflastningsmåtte kan nemlig hjælpe dig med at fordele belastningen på fødderne, og giver dig derfor mulighed for at stå op i længere tid uden at føle gener af det. Find vores 4 tips til en god stående arbejdsstilling her.

Arbejdspladsmåtte

Skriv en kommentar


Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *