Lomax ny BeoPlay-forhandler

Tags:

Nu har du mulighed for at få fingrene (eller ørerne) i udvalgte eksklusive høretelefoner og højttalere fra B&O Play. Lomax er blevet autoriseret BeoPlay-forhandler, og det er sød musik for rigtig mange af vores kunder. Få her et hurtigt overblik over de produkter fra B&O Play, som Lomax nu forhandler.

Lækker lyd i fantastisk design

Det er BeoPlay, du kan få hos Lomax, som er Bang & Olufsens populære linje ”B&O Play by Bang & Olufsen”. Designet er legendarisk. Stilrent og tidløst.

Der er både stationære højttalere og transportable, plus høretelefoner, også in-ear.

A9 på væggen eller A2 i tasken?

Vil du have en overlegen lydoplevelse er BeoPlay A9 oplagt. Et komplet stereosystem, designet som et cirkelformet møbel og placeret enten på væggen eller på smukke træben. Stryg hånden langs toppen, og du skruer næsten magisk op for lyden.

Skal den gode lyd være transportabel, kan du vælge den lille trådløse højttaler, BeoPlay A2, der er designet til at være i tasken og tage med overalt. Med True360 lydteknologi og kraftig, afbalanceret lyd selv om A2 er lille.

Høretelefoner til de kræsne

Er du meget på farten, er der de ultralette Form 2i høretelefoner. Igen klassisk B&O-design med en fremragende stereolyd. Form 2 er et designikon, der bla. er udstillet permanent på MoMa (Museum of Modern Art) i New York. Endnu lettere og mindre, kun 8 gram i hvert øre, er Earset 3i.

Er du til høretelefoner, hvor komfort og akustisk (n)ydelse går op i en højere enhed, skal du måske have fat i BeoPlay H6: autentisk lydkvalitet, klar mellemtone med afbalanceret bas og diskant, 40 mm specialdesignet enhed med neodymiummagnet. Blødt lammeskind på ørepuderne med skum i, der tilpasser sig dit øre.

Lomax’ sortiment af BeoPlay

Hos Lomax finder du følgende i BeoPlay-linjen: A2 lille bærbar højttaler, A9 musiksystem, S8 sattelithøjttalere og subwoofer, H2 on-ear hovedtelefoner, H3 in-ear høretelefoner, H6 on-ear hovedtelefoner, H8 on-ear trådløse hovedtelefoner, Form 2i ultralet on-ear hovedtelefon og Earset 3i superlet in-ear øretelefon.

Du kan også få en lang række forskelligt tilbehør som f.eks. covers, lædertasker, fjernbetjening, dock, vægbeslag m.m.

BeoPlay sætter nye standarder for lyd, der ser godt ud. Det er performance og lyd i topklasse.

Læs mere her om BeoPlay-produkterne hos Lomax. Hvilket af produkterne er din favorit?

Relaterede indlæg


Skriv en kommentar


Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *