Sådan sikrer du det mest optimale indeklima på arbejdspladsen

Tags:

Rigtig mange danskere tilbringer det meste af deres tid indendørs og en stor af den tid foregår på arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt, at de bygninger og lokaler, vi opholder os i, har et godt indeklima, der er med til at holde os sunde og raske.

Et godt indeklima er en kombination af flere ting – ren, frisk luft, hensigtsmæssig temperatur og passende luftfugtighed. Men selvom det er nemt at gøre noget ved, er dårligt indeklima desværre årsag til gener på mange arbejdspladser.

Læs videre hvis du vil vide, hvad der typisk er årsag til dårligt indeklima, og hvad du kan gøre for at sikre det mest optimale indeklima på din arbejdsplads.

Årsager til dårligt indeklima

Dårlig luftkvalitet i en bygning giver dårligt indeklima, der kan påvirke helbredet og arbejdsevnen. Det skyldes, at luften er ’forurenet’ af f.eks. støv, afgasninger fra inventar og byggematerialer, mange mennesker i små lokaler, udstødning fra trafik eller os fra madlavning.

Desuden giver træk og varme samt for høj eller lav luftfugtighed også en oplevelse af dårligt indeklima. Det derfor vigtigt at sikre en passende og komfortabel temperatur på 20-22 grader og en relativ luftfugtighed på 45-55%. Bliver luften for tør – altså en luftfugtighed under 40% vil mange opleve symptomer såsom tør og kløende hud, irriterede øjne, ondt i halsen samt dehydrering. Desuden kan der opstå problemer med statisk elektricitet, som kan gøre, at mange oplever at få stød. Omvendt har undersøgelser vist, at overførslen af luftbårne vira som f.eks. influenza er større, hvis luftfugtigheden er for høj.

OBS: I de senere år har mikropartikler fra bl.a. printere og kopimaskiner i øvrigt været under mistanke for at forurene luften på arbejdspladsen. Men trods intensiv forskning er det stadigvæk ikke blevet dokumenteret.

Symptomer på dårligt indeklima

Kroppen er følsom overfor et dårligt indeklima, og når din fysiske tilstand ikke er i top kan det let gå ud over motivationen og lysten til at arbejde, og i værste fald kan det resultere i øget sygefravær, der kan koste arbejdspladsen og samfundet dyrt.

Du kender det sikkert. Du føler dig træt, dine øjne er tørre og irriterede og måske har du endda hovedpine eller ondt i nakke og skuldre. Disse symptomer kan skyldes dårligt indeklima. De vil typisk opstå efter kort tids ophold på arbejdspladsen, blive værre i løbet af dagen og sandsynligvis forsvinde, når din arbejdsdag er slut, og du kommer hjem.

Forebyggelse af dårligt indeklima

Et bedre indeklima kan reducere sundhedsrelateret fravær markant, så det kan kun betale sig, at tage det seriøst. Men hvordan forebygger man et dårligt indeklima?

  1. Luft ud flere gange dagligt: sørg for at lufte ud jævnligt i løbet af dagen – f.eks. i pauser.
  2. Gør rent regelmæssigt: det kommer måske ikke som nogen overraskelse at rengøring har stor betydning for en god luftkvalitet og dermed for et godt indeklima. I bør derfor sørge for at holde orden i bunkerne, så rengøringen kan komme til. Læs også ’Sådan undgår du støv og får et godt indeklima’ og få vores gode råd til rengøring på arbejdspladsen.
  3. Anskaf en luftrenser og en befugter: i lokaler med få medarbejdere kan man ofte sikre en ren frisk luft ved blot at lufte ud jævnligt i løbet af dagen. Men i storrumskontorer med mange medarbejdere kan det være en god idé at anskaffe en luftrenser, der fjerner støv og andre små partikler i luften. Desuden kan en befugter være med til at sikre den bedste luftfugtighed i rummet på 45-55%.

Skriv en kommentar


Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *