Hvor hurtigt må du køre på din kontorstol?

Tags:

Vidste du, at din ryg gerne vil bevæge sig, når du sidder ned? Selv om du sidder meget stille foran skærmen på dit arbejde, kan det faktisk godt kombineres med at bevæge din ryg. Men der er først to vigtige ting, når du skal sidde godt: vælg den rigtige stol og indstil den altid, så den passer præcis til dig.

Let eller intensiv brug?

Hvor længe sidder du på din stol om dagen? Overvej hvilken stol, du har brug for. Er det

Hvis du sidder meget, bør du have en stol med flere indstillingsmuligheder. Du bør sidde korrekt, men også som din ryg vil have det. Det er kroppen og ikke stolen, der skal bestemme!

Der er stor forskel på stole. Du kan vælge mellem flere forskellige indstillinger af fx rygstøtte, højde og funktioner som skråtstilling af sædet og avanceret dynamisk vip. Alt efter hvilke behov, din stol skal opfylde.

3 tip – sådan indstiller du din stol:

  • Sæt dig ind på stolen, så 2/3 af dine lår får støtte af sædet. Det svarer ca. til, at der er plads til din knyttede hånd mellem sædet og dine knæhaser.
  • Indstil ryglænet, det skal støtte din lænd.
  • Indstil højden, så du har begge fødder placeret på gulvet og føler, at dine lår får let støtte af stolens sæde. Lårene en anelse skrå, så hoften er højere end knæene.

Husk: indstil altid din stol før bordet.

Se også denne gode video om korrekt indstilling af stolen og god arbejdsstilling ved dit skrivebord.

Bevæg dig på stolen

Lav små øvelser i løbet af arbejdsdagen, også gerne på din kontorstol. Jo mere, du bevæger dig, jo bedre er det for kroppen.

Her er et par nemme øvelser til overkroppen og nakken:

  • Pres hagen ind og træk hovedet ned mod brystet. Lad hænderne hvile på hovedet. Ret op og gentag øvelsen.
  • Hold fast i sædet med den ene hånd. Bøj hovedet til den modsatte side, indtil du kan mærke, at det trækker på siden af din hals og i din skulder. Gentag bevægelsen modsat, hvor du starter med den anden hånd.

Brug evt. også Gigtforeningens små, enkle øvelser.

Lomax har mere end 200 forskellige kontorstole. Find den stol, der passer til dit behov og husk altid at variere din arbejdsstilling. Funktioner og muligheder varierer fra stol til stol.

Skriv en kommentar


Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *