Bidt af en gal mus

Tags:

Pas på dine hænder! Det farligste rovdyr i vores moderne samfund er musen blevet kaldt. Mus og tastatur er ifølge Branchearbejdsmiljørådene den største direkte årsag til smerter og nedslidning i arme og hænder.

Undgå at ryge i musefælden på din kontorplads – få gode råd her til, hvordan du tæmmer din mus.

Bekæmp rovdyret

Smerter, der opstår pga. af en lille, tung eller en sløv mus er et udbredt problem. Hvis du lige nu har smerter i håndled, underarm, albue, skulder eller nakke, er det på tide at gøre noget. For at skåne dig selv i det daglige arbejde foran computeren er det vigtigt, at du varierer dine arbejdsstillinger og derved aflaster ”musearmen”.

Inden musen bider sig helt fast, er et godt råd: tag små pauser, hvor du strækker, bøjer og ryster dine hænder. Gør det eventuelt som en del af den daglige rutine på samme måde som turen ud til kaffe- eller vandautomaten formiddag og eftermiddag.

Gode alternativer

Undgå at knække for meget i håndleddet, når du sidder med musen i hånden. Knækket betyder nemlig, at du bremser blodtilførslen. Derudover er størrelsen på musen afgørende. Ofte er computermus for små, derfor er det vigtigt, at du ikke får en lille mus, som du krampagtigt klemmer til døde og overbelaster hånd og underarm.

Der findes gode alternativer til den traditionelle mus, så lad eventuelt musen smutte i musehullet! Vælg fx en MouseTrapper eller RollerMouse. MouseTrapper er en fleksibel styremåtte, som du styrer ved enkle bevægelser med pege-, lange- og ringfinger på en touch-scroll-plade. RollerMouse har samme gode ergonomiske egenskaber, men styres ved en rullestav. Du kan indstille genvejstaster, så du begrænser dobbeltklik. Et andet råd er nemlig at undgå dobbeltklik, fordi det belaster underarmen.

Få evt. flere gode råd Branchearbejdsmiljørådene.

Hvilken mus er din favorit i det daglige kontorarbejde?

Skriv en kommentar


Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *